Retningslinjer for NGOjob.dk
NGOjob.dk er forbeholdt lønnede jobs i NGO’er og NPO’er samt jobs, hvor frivilligt arbejde og civilsamfund er omdrejningspunktet for stillingen. Det kan fx være jobs i foreninger, selvejende institutioner, socialøkonomiske virksomheder og trossamfund (dog kun godkendte) og i kommuner, hvis jobbet vedrører frivilligt arbejde og civilsamfund (fx frivilligkonsulent-stillinger i kommuner).
Det er et krav, at stillinger, der opslås på NGOjob.dk, skal kunne betragtes som beskæftigelse, dvs. være lønnet i det omfang, der er normalt for stillingstypen. Det kan fx være fuld- eller deltidsstillinger, løntilskudsstillinger, praktikstillinger eller freelance-stillinger. Praktikstillinger kan være ulønnede. Frivilligt, ulønnet arbejde i øvrigt henvises til NGOjob.dks søsterportal frivilligjob.dk.
NGOjob.dk forbeholder sig ret til kun at publicere stillinger, der efter vores vurdering er i tråd med disse retningslinjer.
Det koster et administrationsgebyr på 299 kr. incl. moms at få jeres jobopslag på NGOjob.dk. Prisen inkluderer feed af opslaget til sociale medier.
NGOjob.dk er nonprofit, og gebyret går til fortsat markedsføring, drift og udvikling af sitet samt til projekter og aktiviteter til gavn for NGO’er i Danmark.