PRIVATLIVSPOLITIK FOR NGOJOB.DK

NGOjob.dk indsamler, opbevarer og behandler udelukkende personoplysninger til specifikke og saglige formål, der er nødvendige i forhold til portalens drift og udvikling.

Vi behandler kun personoplysninger, der er relevante og nødvendige for at opfylde de angivne formål, og vi sletter dine oplysninger, når de ikke længere er nødvendige - eller når du beder os om det. Vi videregiver ikke oplysninger om dig til andre.

Vi behandler kun dine personoplysninger, når vi har hjemmel hertil. Fx er det nødvendigt at behandle dine personoplysninger i form af navn og e-mailadresse, for at vi kan opfylde aftalen om køb af varer og ydelser på NGOjob.dk

Din e-mailadresse anvendes udelukkende til afsendelse af faktura, og dine personoplysninger slettes seks måneder efter opslagets udløb.

Vi opbevarer oplysninger om organisationer, der har anvendt portalen i op til to år i forhold til at kunne indsamle statistik og analyser med det formål at forbedre portalens drift og udvikling. Vi gemmer udelukkende organisationsnavnet og ikke kontaktpersonens oplysninger.

For at kunne give den bedst mulige brugeroplevelse anvender vi Google Analytics til indsamling af besøgsstatistik. Statistikken anvendes udelukkende i anonymiseret form til at se, hvilke sider og hvilket indhold brugerne interagerer med. Vi benytter hverken annoncer eller andre funktioner, der kræver, at vi deler ikkeanonymiserede oplysninger med Google.

Læs privatlivsvilkårene for Google Analytics på www.google.com/privacy

NGOjob.dk anvender Facebook, LinkedIn og Twitter til at dele ledige stillinger slået op på www.NGOjob.dk.

Når du interagerer med vores indhold på sociale medier kan disse indsamle data om dig til brug for markedsføring og lignende.

Du kan altid kontakte os på info@NGOjob.dk, hvis du ønsker indsigt i, hvilke data vi opbevarer om dig eller ønsker sletning af dine oplysninger.

Læs mere om dine rettigheder i forhold til persondataforordningen på www.datatilsynet.dk

NGOjob.dk er dataansvarlig, og sikrer, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Vi forbeholder os ret til at ændre og revidere denne privatlivspolitik. Den til enhver tid gældende privatlivspolitik er tilgængelig på vores hjemmeside.

Senest revideret 12. juli 2018.